Middelalderfestival i Mölln

Mölln inviterer til middelalderfestival for 6. år i træk. Arrangementet afholdes fra d. 15.-17. september 2023, og der er sørget for et bredt og underholdende program. Glæd dig til tre dage i middelalderens tegn, der byder på både shows, musik, dans, middelalder-vittigheder, quizzer og meget mere.

Den store markedsplads er kernen i festivalen, hvor handlende sælger en lang række forskellige varer. Her kan du både finde lækre gastronomiske retter og krydderier fra sydlige lande, tøj, keramik og andre spændende varer.

Gå desuden på opdagelse i lejrlivet, hvor du bliver taget tilbage i tiden og får et indblik i det daglige liv i middelalderen. Når mørket falder på vil ildkunstnere overraske dig med deres imponerende ildshow.

  • Sted: Kurpark Mölln

  • Tidspunkt: Den 15. til 17. september 2023

  • Pris: Gratis entré

 

Åbningstider:

  • Fredag ​​den 15. fra kl. 15.00 til 22.00
  • Lørdag den 16. fra kl. 11.00 til 22.00
  • Søndag den 17. fra kl. 11.00 til 18.00